
Tags
ferietid- Date
- Tid
- 10:30 - 11:15
- Sted
- Lillesalen
- Bibliotek
- Holstebro Bibliotek
- Adresse
-
Kirkestræde 13
7500 Holstebro
Danmark
Lisbeth Simonsen fra Tvis udgiver den 10. juli børnebogen ’Jazzkatten Ludvig og Olivia på skulpturjagt’. Tag familien med og hør Lisbeth fortælle om Jazzkatten, som bor i kunstner Paul Cederdorffs skulpturhave i Mejdal.
Hver dag kommer Pauls kone Else og giver den mad og vand. Katten går på musejagt, og den kommer forbi flere af Holstebros mange, berømte skulpturer. Det er f.eks. Kaos Tempel, Svanen, Borgerne fra Holstebro og Kvinde på kærre / Maren O A Woun.
Foruden Jazzkattens søgen efter mus indeholder bogen også et afsnit, hvor Olivia på 6 år ser på de samme skulpturer. Hun stiller et spørgsmål til den pågældende skulptur, og f.eks. ved Borgerne fra Holstebro har Bjørn Nørgaard svaret hende.
Bogen er baseret på Lisbeth Simonsens sang ’Jazzkatten Ludvig fra Holstebro’. Der er tekst og node samt QR-koder til en indspilning af sangen sunget af Siv på 6 år sammen med sin mor pianist og sangskriver Anna Lystbæk.
Jazzkatten er illustreret af skulptør, grafiker og maler Paul Cederdorff. Foto er taget af fotograf Tommy Bay. Bogen udgives på forlaget Trykværket og er støttet af VELUX FONDEN. Lisbeth har tidligere udgivet bogen ’Marie og drømmeren i Morfars skulpturhave’ fra 20212.