Institutionslånerkort

Er du ansat i daginstitution, skole eller som dagplejer i Holstebro Kommune, kan du få oprettet et institutionslånerkort.

Der er 2 måneders lånetid på lånerkortet, som kan benyttes til lån af materialer fra børnebiblioteket.

Udstedelse af lånerkort

Udfyld formularen nedenfor.

Efter 3 arbejdsdage kan du hente dit nye institutionslånerkort på biblioteket. Husk at medbringe dit sundhedskort.

Hvis du er privat dagplejer, skal du medbringe din godkendelse (udstedt af Holstebro Kommune).

Vi forsyner lånerkortet med en PIN-kode på fire tal, som du selv vælger, og som skal bruges ved udlån mv.