I krig for Danmark

I løbet af de seneste tre årtier er mere end 40.000 danske mænd og kvinder trukket i uniformen og har sat livet på spil for at bevare fred, skabe demokratier og hjælpe civilbefolkningen rundt om i verden.

Af Morten Bøgvad Nielsen

Med kampagnen ”I krig for Danmark” zoomer bibliotekerne, sammen med bl.a. DR og Danske Veteraner, ind på menneskene bag vores forsvar – soldaterne og deres familier. Hvordan føles det at rejse ud for at gøre en forskel? Hvilke tanker opstår ved frontlinjen? Og hvilke konsekvenser har en udsendelse for den enkelte soldat, deres familie og nære venner?


Vidste du fx. at: 

  • Der er registreret 42.033 danske veteraner pr. april 2024.
  • I 2022 er der registreret 105 veteraner, der lever som hjemløse.
  • Siden 1992 er der faldet 48 danske udsendte i krig. 21 er omkommet under udsendelse pga. sygdom eller ulykker.
  • 266 veteraner er blevet fysisk sårede i større eller mindre grad.
  • Undersøgelser viser, at omkring 1 ud af 10 veteraner på et tidspunkt i deres liv oplever symptomer på svær depression eller PTSD.

Snak om det

Hvad ville du selv gå i krig for? Krig er et komplekst emne med mange holdninger både for og imod. Her kan du selv printe samtalekort, som med garanti kan få gang i snakken derhjemme.
Du kan også bruge lidt tid på at reflektere over dine egne holdninger. Det kunne fx. være til spørgsmål som: 

  • Hvad vil du kæmpe for?
  • Kan en krig være retfærdig?