Den magiske kuffert

Har I lyst til at gå på opdagelse i ’Den magiske kuffert’ sammen med Holstebro Bibliotek?

’Den magiske kuffert’ er fuld af fortællinger, lege, bøger og andre spændende genstande, som vi sammen kan undersøge.

'Den magiske kuffert' er et forløb, som Holstebro Bibliotek tilbyder til dagplejere, vuggestuer og børnehaver.

Forløbet skræddersyes til aldersgruppen og antallet af børn. Der er mulighed for at gå på opdagelse i forskellige temaer, som enten bestemmes af biblioteket eller i samarbejde mellem institutionsvoksne og biblioteksansat.

Forløbet understøtter børns sprog gennem sprogstimulerende aktiviteter som f.eks. fortælling, sang og leg.

Aktivitetens tidsramme tilpasses aldersgruppen og kan vare fra 15-30 minutter. Herefter er der mulighed for at udforske indholdet i ’Den magiske kuffert’ – det aftales nærmere med den biblioteksansatte.

Forløbet strækker sig over to gange med cirka 14 dages mellemrum.

Book forløbet senest 14 dage før ved at udfylde formularen herunder. Bemærk at din booking først gælder, når vi har bekræftet aftalen pr. mail.

I formularens kommentarfelt kan du skrive ønsker til tema.

Lige nu kan du booke følgende forløb:

  • Eventyr
  • Farver